lørdag den 16. april 2016

Freaket Freakshow er heldigvis ikke helt almindelig



Igen vil jeg fortælle om at fed serie, som jeg er rigtig begejstret for! - og igen er den af Nicole Boyle Rødtnes i selskab med Ellen Holmboe. Freakshow serien er nomineret til Orlaprisen 2016, og det kan jeg virkelig godt forstå!



Jeg er ret glad for "Freakshow" ikke kun fordi bøgerne har nogle gode plots, men også fordi forfatterne har vendt vores verden lidt på hovedet. Her er det nemlig det fedeste at være en freak - et begreb børn ikke altid bruger i den mest positive sammenhæng. Det er fedt at være anderledes og spøjs, og faktisk rigtig kedeligt at være normal og ligesom alle andre. Det er fedt, og det er freaket og jeg elsker det! Mere af det, tak.

Norm er en helt almindelig dreng, desværre.. Han er nemlig den yngste søn født ind i en familie af freaks, der ejer det fantastiske Freakshow "Familien Von Schabts Rædsels og Raritetskabinet". Norm drømmer om at stå i manegen med sit stand-up show, men det er ikke så nemt at komme på plakaten, når man er kedeligt almindelig. For når mor og far er den halve dame og kæmpen, og man er lillebror til ulvedrengen og havfruepigen, for ikke at tale om alle de adopterede freaks, man har som halvsøskende.. ja så må man nøjes med at feje manegen og sælge popcorn. En dag kommer et nyt freakshow til byen, og de kan lave hvem som helst om til en freak, men hvor langt vil Norm gå for at blive berømt? Og hvor langt vil hans søster, havfruepigen Ariel gå, for at blive helt normal?



Serien er super fin og har rigtig gode spændende passager. Det er en klassisk lækker bog med en god handling og et spændende plot. I forrige indlæg fortale jeg, at Nicole Boyle Rødtnes skriver rigtig gode bøger til piger og drenge, og "Freakshow" er ingen undtagelse.

Serien kan læses selv af piger og drenge fra 10-13 år.

- LittleLudvig

Tidligere har jeg skrevet om "Jagten på den talende hund", der også er nomineret til Orlaprisen - læs den her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar